Den nye platform gjorde det muligt at modernisere hele Silvans digitale fundament og samtidig introducere en række nye funktioner, der forbedrer både kundeoplevelsen og forretningens effektivitet.
Three-button delivery
Som noget nyt i branchen introducerede Silvan et checkout-flow inspireret af konceptet three-button delivery. Her er købs- og leveringsprocessen gjort så enkel og hurtig som muligt.
Løsningen reducerer friktionen i checkout-flowet og gør det lettere for kunderne at gennemføre deres køb. Samtidig har funktionen været med til at gøre click-and-collect til kundernes foretrukne leveringsform.
Kunderne kan nu bestille online og hente deres varer i den lokale Silvan-butik allerede 30 minutter senere.
Sammenhæng mellem webshop og butik
For at styrke forbindelsen mellem webshoppen og de fysiske butikker er der blevet introduceret lokationsnumre på produkterne online.
Når kunden vælger en butik, vises et lokationsnummer direkte på produktsiden. Nummeret matcher varens placering i butikken og gør det nemt for både kunder og medarbejdere hurtigt at finde produktet.
Dette skaber en mere sammenhængende omnichannel-oplevelse og gør besøget i butikken mere effektivt.
Lagerstatus på tværs af butikker
Kunder kan nu se lagerstatus direkte på produktsiderne og få overblik over hvilke butikker, der har varen på lager.
Det betyder færre forgæves butiksture og en mere transparent købsoplevelse for kunderne.