Fremtidens IT-arkitektur er her

Den klassiske tilgang til IT-arkitektur er under forandring. Hvor arkitektur tidligere handlede om stabile, langsigtede systemer, kræver nutidens digitale landskab en langt mere fleksibel, skalerbar og forretningsnær tilgang.

Fremtidens IT-arkitektur handler ikke kun om teknologi – den handler om at understøtte forretningen kontinuerligt og kunne tilpasse sig nye krav i takt med, at de opstår.

Legacy-systemer som flaskehalse for innovation

En af de største barrierer for at øge innovationshastigheden er, at ældre legacy-systemer ikke er designet til at indgå som en del af moderne, skalerbare og digitale omnichannel-løsninger.

Legacy-systemer har stadig en berettigelse, men de må ikke udvikle sig til en flaskehals, der forhindrer virksomheden i at tilpasse sig de stigende krav til digitalisering og innovationshastighed.

Mange virksomheder har legacy-systemer, som kan være næsten umulige at erstatte. Det er ofte systemer, der er forretningskritiske, og som blev udviklet i digitaliseringens tidlige dage i 1990’erne (eller endnu tidligere). Dengang var fokus på at bruge teknologi til at erstatte og håndtere centrale, rutineprægede opgaver.

Disse systemers primære funktion er ofte den samme i dag, men det omkringliggende landskab har ændret sig markant. I dag er det ofte præget af et “patchwork” af løsninger, der forsøger at udnytte data fra legacy-systemerne eller sikre, at data kan trækkes ud.

Legacy-systemer er ikke designet til at skalere i takt med, at digitale forretninger bliver mere omfattende. Derfor kan de udvikle sig til en flaskehals for innovation og samtidig udgøre en voksende teknisk gæld for virksomheden.

Microservice-arkitektur

Microservices som arkitekturprincip repræsenterer et brud med traditionel udvikling, hvor monolitter og mange integrationer var baseret på tætte og komplekse koblinger mellem integrationspunkter.

En microservice-arkitektur søger at imødekomme problemet med, at virksomheder ikke altid ved, hvad de skal bygge i fremtiden. Den gør det muligt at bygge videre på det eksisterende systemlandskab og sikrer, at man undgår at arbejde i siloer eller at spilde værdien af mange års investeringer i eksisterende systemer.

Per definition er microservices afkoblet fra hinanden og fungerer som selvstændige enheder. Man kan ikke pege på én microservice og sige “det er applikationen” – applikationen opstår i samspillet mellem flere microservices. En microservice bør repræsentere en forretningsproces, som kan genbruges i forskellige sammenhænge.

Ved at integrere både forretningsapplikationer og kernesystemer i en microservice-arkitektur kan man opnå skalerbarhed uden at skulle erstatte ofte komplekse og specialiserede legacy-systemer.

Legacy-systemer bliver typisk logisk afkoblet fra de systemer, der håndterer transaktioner, leads og ordrer på tværs af virksomhedens kanaler.

På den måde sikrer microservice-arkitektur, at data til og fra legacy- og kernesystemer kan anvendes i kundevendte kanaler (B2C og B2B), samtidig med at interne og administrative applikationer (B2E) kan bruge data til at optimere arbejdsprocesser.

Små, fokuserede microservices kan etableres oven på legacy-systemer, hvor hver service leverer en specifik forretningskapabilitet. Ved at gøre disse services centrale i, hvordan kanaler anvender data fra core- og legacy-systemer, kan innovationshastigheden øges markant.

Dermed kan virksomheden opleve, at legacy-systemerne kan skaleres i takt med behovet for at levere gode, kundevendte løsninger.

Microservices accelereret med cloud-teknologi

Ved at lægge en microservice-arkitektur oven på legacy-systemer kan virksomheder undgå, at disse bliver flaskehalse.

En effektiv metode til at accelerere microservices er brugen af cloud-baserede køsystemer. Afkobling mellem microservices og legacy-systemer kan opnås ved at sende beskeder til en cloud-baseret kø i stedet for, at microservices kalder legacy-systemer direkte.

Dette kan fx implementeres ved brug af Microsoft Service Bus eller AWS SQS som en såkaldt load-levelling queue.

For at undgå flaskehalse kan virksomheder anvende princippet med “queue workers”, hvor beskeder fra køen behandles i et tempo, som legacy-systemet kan håndtere.

Dette er ét eksempel på, hvordan cloud-teknologi kan adressere en velkendt udfordring: at legacy-systemer ikke er designet til nutidens krav til hastighed og datamængder.

Samtidig sikrer denne tilgang, at legacy-systemer ikke overbelastes, og at de fortsat kan indgå i moderne digitale løsninger.

Cloud services til monitorering, optimering og rapportering

Når virksomheder går fra monolitiske systemer til microservices, opstår der nye udfordringer – især i forhold til observability.

Da applikationen nu består af mange små services, der kommunikerer med hinanden, bliver det sværere at få et samlet overblik over systemets tilstand. Det gælder også muligheden for at følge en forespørgsel gennem hele systemet og analysere performance og svartider.

Her kan cloud-tjenester som AWS X-Ray, CloudWatch eller Azure Application Insights anvendes.

Disse værktøjer gør det muligt at samle telemetry og logs ét sted, så man får et samlet overblik over alle microservices og systemer. Monitorering og rapportering er dermed indbygget, uden at det skal udvikles fra bunden.

Der findes flere cloud-baserede værktøjer, som kan forbedre evnen til at arbejde med legacy-systemer i en microservice-arkitektur og skabe bedre kundeløsninger.

Man kan få indsigt i performance, API-kald, antal succesfulde og fejlede transaktioner mv., hvilket kan bruges til løbende optimering af platforme og til at øge innovationshastigheden.